Det kan opleves som om alle kriser flyder sammen lige nu: Corona krisen – er langt fra overstået ude i verden. Uligheds-krisen buldrer derudaf. Krigstrusler hænger tungt over vore hoveder. Klimaændringer er mærkbare. Splittelse i samfundet i grupper, der næppe kan tale sammen – og slet ikke kan forstå hinanden. Mennesker i vores del af verden lider i stigende grad af stress og livsstilssygdomme fortsæt bare listen…. Men hvad kan der gøres. Det har jeg naturligvis ikke svaret på, men jeg har – som de fleste andre – gjort mig tanker. Hvis vi lytter til hinandens tanker kan der måske opstå en syn ..read more

Er Mika Rottenbergs kunst politisk? Mit svar er NEJ! Sammenlign med den kunst, totalitære regimer har benyttet sig af. Lad mig nævne to eksempler: Nazi regimets plakatkunst, som skulle overbevise almindelig folk om bestemte politisk e holdninger. Jeg mindes i særlig grad en plakat, der bliver vist på ¨Topogarphei des Terrors¨museet i Berlin. Den viste en hæderlig arisk udseende ung stærk mand, der var ved at segne under de krøblinge og homoseksuelle, han måtte bære på sine skuldre. Teksten mere end antydede en Endlösung på det problem. Det var kunst brugt af et politisk parti for at fremme der ..read more

En undersøgende og nysgerrig holdning til den pædagogik, der ligger til grund for Rudolf Steiner Skolerne vil overbevise om at bevægelse er helt central i alle klassetrin og i alle fag. Et af tidens symptomer (eller sygdomme?) er manglen på bevægelse. Det fører til tiltag, der skal opfordre og lokke især børn og unge til at bevæge sig mere. Sport og idræt bliver prioriteret højere end tidligere og det forsøges at få mere bevægelse ind i børnenes skoledag. Alt sammen nødvendigt og prisværdigt. Kunstnerisk Bevægelse: Den bevægelse, der er indbygget som en integreret del af skoledagen på en stei ..read more

Ejendommeligt at mærke, hvordan musikken påvirker os ganske anderledes end billedkunsten gør. Vi tåler at se rædselsfulde billeder uden at blive voldsomt følelsesmæssigt påvirkede. Her er et ret aktuelt motiv – men fra 1898. Arnold Böcklin: Pesten. 1898 Pesten er en pestillens, der fejer alt liv væk fra gaden i den lille by. Måske er det Fiesole i nærheden af Firenze? Farverne er forrådnelses grønlige, brune og sorte. Det eneste oplivende er kvindens røde klædedragt, men hun er styrtet omkuld under dragen med døden siddende baglæns overskrævs på sin ryg. Hendes muntert farvede klædedragt er f ..read more

Baptisteriet i Firenze ‘Hvis vi kan opholde os længe nok i spændingsfeltet mellem modsætninger – understøtte det; være ærlige overfor det – kan vi til tider blive et kar, som de guddommelige modsætninger flyder sammen i og føder en ny virkelighed.’ Marie-Louise von Franz.  If we can stay with the tension of opposites long enough – sustain it, be true to it – we can sometimes become vessels within which the divine opposites come together and give birth to a new reality. Marie-Louise von Franz var C. G. Jungs nærmeste medarbejder. Hun har skrevet flere bøger om eventyr og drømme ..read more

Vise  vs. magtfulde mænd og kvinder. De tre vise mænd. Del af venstre processionsmosaik. Apolinare Nuovo i Ravenna ca. år 500  De tre indviede vise Balthassar, Melchior og Caspar danner den forreste del af en procession af mere end 20 vise kvinder, der går frem til den tronende Sophia med Kristus på skøddet. (Se næste billede). Deres hovedbeklædning, Frygiske Bedehuer (forløberen for vor tids nissehue?) viser at de er indviede, vise eller klarsynede. Det bekræftes at ledestjernen og af englens indbydende gebærde. Farverne i deres klædedragt spejler hinanden. Deres gaver er ..read more

Nu vender lyset tilbage i årets gang. I det indre har vi fejret jul, Kristi fødsel. Lys i naturen derude. Lys i sjælen derinde. Lys er velkomment fordi det kommer i mørket.  Kan man blive ven med mørket? Er det derfra lyset kommer?  Det kan man blive klogere på gennem billedkunsten, der jo handler om lys, mørke og farver: Arild Rosenkranz. 1918 Se nøjere på dette værk: Lyset stråler ud fra barnet. (Jeg tror det er helt almindeligt at nyfødte spreder et overvældende lys, som vi måske ikke ser med øjnene.) Værkets farver begrænser sig fra hvidt over gult til afdæmpet orange og sidst ti ..read more

Vintersolhverv. den 21. december 2020 kl. 11:03.  Oprindelig nordisk naturforståelse bød mennesker at ære solen på denne dag, hvor den var mindst synlig. – I tillid til at den ville vende tilbage med lys og varme. I solens fravær måtte mennesket opleve den i sit indre: Det indre lys og den indre varme. Lysets mysterium, hvor sommerens ydre forvandles til vinterens indre oplysning. En viden om og en erkendelse af at menneske og verden hører sammen. At de er polariteter, der gensidigt betinger hinanden og som opleves igennem årets rytmer. På denne dag er solhverv ledsaget af et s ..read more

Georgia O’Keeffe og Ambrosius Stub Georgia O’Keeffe: Blå blomst. ca 1919 Ambrosius Stub: ‘Den kiedsom vinter gik sin gang’  Og Vaaren pynter Bøgen ud – til Brud. Naar Soelen brender som en Glød, Og stikker Ild i Barm og Skiød, – Fra 4. vers i ‘Den Kiedsom Vinter git sin gang’ Du kan læse hele Ambrosius Stubs digt ved at klikke her Som du kan læse i den beskrivelse af digtet, Information bringer den 19/6, rummer digtet erotiske anstrøg. Det er intime forårsbilleer. Solen Stikker Ild til Barm og Skiød, Fuglene bygger rede. Bøgen skal stå brud.&nbs ..read more

Michelangelo: David. 1501-04 At stille David op som supplement til Brorsons betagende salme (Op al den ting, som Gud har gjort) er et vovestykke. Dels fordi Michelangelos David er ca. 230 år yngre end Brorsons smukke salme, dels fordi en skulptur kræver, at man betragter den fra alle vinkler, hvilket jo er umuligt på en todimensional skærm.  Michelangelos skabte sin David i årene 1501 – 1504. Det var en tid, hvor humanismen var i højsædet. Man betragtede mennesket som en værdig del af naturen. Ikke nødvendigvis som stående højere end naturen, og slet ik ..read more